Tid til Fællesrådsmøde i Landsbyklyngen Midt i Norddjurs!
Fællesrådsmødet er generalforsamlingen og den højeste myndighed i Landsbyklyngen. Her er der mulighed for at høre mere om landsbyklyngens arbejde – og være med til at vælge den bestyrelse som skal stå for den daglige drift af foreningen.
Alle er velkomne til at deltage på fællesrådsmøde, men for at have stemmeret, eller kunne stille op til bestyrelsen, skal man være medlem af foreningen. Indmeldelse sker ved udfyldelse af indmeldelsesblanketten her: https://mailchi.mp/2e267dace929/midtinorddjurs
Sidste år var vi nødt til at holde fællesrådsmødet virtuelt på grund af Coronarestriktioner, men det var vores håb at vi i år kunne mødes “rigtigt”. Det kan vi dog ikke da der stadig er et forsamlingsforbud, som forhindrer det. Derfor bliver fællesrådsmødet i år igen til en virtuel begivenhed.
Tilmelding til arrangementet sker på begivenheden på Facebook (https://fb.me/e/3yyH5XO6i) eller via email til adambindslev@gmail.com. Husk at angive navn og adresse. Du får herefter tilsendt link til mødet.
For at kompensere for, at vi ikke kan mødes fysisk til dette fællesråd er det planlagt at vi, når vi har mulighed for det, holder et større arrangement, hvor vi kan møde hinanden og der bliver mulighed for en mere fri dialog end de digitale muligheder giver os.
Foreløbig dagsorden:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Året der gik og året der kommer ved bestyrelsen
- Godkendelse af årsregnskab
- Fastsættelse af kontingent, og godkendelse af budget
- Behandling af indkomne forslag
- Formel navneændring til Landsbyklyngen Midt i Norddjurs
- Valg til bestyrelsen
- Valg af suppleanter til bestyrelsen
- Valg af revisor
- Eventuelt
Punkter til dagsordenen skal være bestyrelsen i hænde senest 13/4 2021. Sendes til Adam Bindslev på adambindslev@gmail.comHar du lyst til at vide mere om Landsbyklyngen Midt i Norddjurs og få indflydelse på arbejdet med livet i midten af kommunen? Så kom til Fællesrådsmøde (det som mange andre foreninger kalder “Generalforsamling”) tirsdag den 27/4 kl 16. Pga. coronarestiktioner er vi desværre nødt til at holde det online via Zoom – men det skal nok blive spændende alligevel.